Luk

Kompetenceudvikling og produktivitet

Fremtidsfabrikken og KOIN Kompetenceudvikling og Innovation
Nystartede virksomheder er sårbare og udvikler sig ikke ofte nok til stærke vækstvirksomheder.

Derfor vil i 2012 videreføre projektet ”Fremtidsfabrikken”, hvor 80 kreative iværksættere og rådgivere indgår i et målrettet uddannelses- og coaching-forløb med fokus på iværksætteri. Læs også mere på hjemmesiden www.boostsydfyn.dk.

Vi fortsætter også projektet "KOIN Kompetenceudvikling og Innovation", hvor virksomhedernes dels videreuddanner eksisterende medarbejdere, dels får mulighed for at ansætte en akademiker, der i et praktikforløb løser konkrete opgaver i virksomheden.

Flere akademikere i de private virksomheder

Kompetencer er også omdrejningspunktet, når vi i 2012 udnytter fællesskabet mellem Udvikling Fyn-kommunerne til en fælles indsats for ledige akademikere, der kan bruges som ’innovations-agenter’ i de fynske virksomheder. Det er bevist, at hvis en virksomhed øger antallet af højtuddannede med 1 procent, stiger produktiviteten med 1 procentpoint. Vi sænker ledigheden blandt de højtuddannede og får samtidig skabt vækst i – især – de mindre virksomheder, der oplever den største effekt ved ansættelsen af den første akademiker. Læs mere om Academic Link.

Samtidig melder nogle af de fynske videns-virksomheder om problemer med at tiltrække og fastholde de bedste højtuddannede. Derfor er Udvikling Fyn partner i projektet ’De bedste hjerner’, hvor vi markedsfører lokale jobs og virksomheder og etablerer en central fastholdelsesindsats – sammen med en række lokale virksomheder og partnere fra resten af regionen.